Jeg er 44 år og bor her i Tinggården ( hvor jeg selv er vokset op :-) sammen med min kæreste Dennis og vores 3 dejlige børn: Berthil på 15, Vilfred på 13 og Siv på 11 år. Vi har også en rigtig sød hankat, som hedder Topper. Jeg er uddannet sygeplejerske og har pædagogisk erfaring fra mere end 20 spændende år inden for forskellige områder og senest inden for småbørnspædagogikken.
Jeg elsker mit arbejde med de små børn, fordi alt det, som jeg giver og viser dem, kommer tifoldigt tilbage, og fordi mine små Tinggårdstrolde også lærer og viser mig så meget hver eneste dag. De inspirerer mig til at være nærværende, lyttende og til at kunne se "det store" i alle de små ting i hverdagen ( som at stoppe op og se på fuglene der flyver over os, eller på billen, som kravler på jorden ), og til at se at livet bør leves med masser af kærlighed, nysgerrighed og smil på læben!